Hop til hovedindholdet

CEKTOS - Center for Metakognitiv Terapi logo

Metakognitiv gruppe Fredericia - Voksne kl.16-18

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 26. april 2021 kl. 16:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 26. april 2021 kl. 15:30

Sted

Fredericia Sundhedscenter , Danmarksgade 11, 1. th, 7000 Fredericia Fredericia Sundhedscenter
Danmarksgade 11, 1. th
7000 Fredericia

Metakognitiv gruppe Fredericia - Voksne kl.16-18

Vis lignende arrangementer


Hold 07-210426-02

Nu tilbyder CEKTOS vores effektive metakognitive gruppeforløb til personer med angst, stress, OCD eller depression i Fredericia.
Gruppen mødes hos Fredericia Sundhedscenter.


Angst, stress og depression er desværre efterhånden blevet en folkesygdom i Danmark. 
Mange er tynget af negative tanker og bekymringer, hvilket kan lede til et begrænset og utilfredstilllende liv med nedsat motivation og livskvalitet. 
 
Desværre oplever vi, at de offentlige behandlingstilbud kan have lange ventelister inden man kan få en tid. Derfor har vi forsøgt at udforme et behandlingstilbud, der er økonomisk fordelagtigt og uden ventetid. 

I vores metakognitive gruppe i Fredericia lærer du at identificere uhensigtsmæssige mestrings-strategier og lærer at få kontrol over de mekanismer som vedligeholder f.eks. stress, angst, depression og tvangstanker (OCD). 

Internationale forskningsresultater fra studier med metakognitiv terapi viser en højere behandlingsrate samt en lavere forekomst af tilbagefald sammenlignet med andre terapiformer.  

Modsat de fleste andre terapiformer, så arbejder vi i metakognitv terapi ikke med indholdet af dine tanker. I stedet fokuseres der på den tid du bruger på bekymringer, spekulationer og grublerier. 

Da vi ikke går ind i tankeindholdet vil du opleve, at metakognitiv terapi er markant mere skånsomt end andre former for gruppeterapi. Du skal nemlig ikke åbne op overfor de andre gruppedeltagere og du skal heller ikke engagere dig i de andre deltageres problemer.

Metakognitiv gruppeterapi indeholder:

  • 6 gange 2 timer hver uge – i alt 12 sessioner for 3.995 kr
  • Test der måler dine symptomer løbende så du selv kan følge din udvikling
  • Din egen personlige problemformulering, hvor du kan få et overblik over dine strategier og vejen ud af stress, angst og depression
  • En lydfil som hjælper dig med at træne din opmærksomhed
  • Hjemmeopgaver mellem hver mødegang
  • En plan for hvordan du undgår tilbagefald
  • Adgang til lukket Facebookforum for tidligere deltagere metakognitive gruppeforløb

Datoer:


Mandag den 26. april 2021, kl.16-18
Mandag den 3. maj 2021, kl.16-18
Mandag den 10. maj 2021, kl.16-18
Mandag den 17. maj 2021, kl.16-18
Pause
Mandag den 31. maj 2021, kl.16-18
Mandag den 7. juni 2021, kl.16-18


Praktisk information


Prisen for hele forløbet er 3.995 kr. hvilket svarer til nogenlunde samme pris som den egenbetaling, man ellers skal betale for et tilsvarende antal terapisessioner via lægehenvisning og den offentlige sygesikring. 

Ligesom med lægehenvisning får du 12 timers terapi i løbet af forløbet.

Samtidig slipper du for lange ventelister og du bliver behandlet med en af de allermest effektive psykologiske metoder. 

Early Bird rabat

På dette hold tilbyder vi et begrænset antal pladser til en særligt lav pris. 
Hvis du tilmelde dig tidligt - senest 30 dage før holdstart - har du mulighed for, at spare 250,- kr. på gruppens pris.


Det med småt:

Du accepterer nedenstående betingelser ved tilmelding:

  • Tilmelding er bindende, når formularen er indsendt.

  • Deltagelse er betinget af, at kursusafgiften er betalt inden kursusstart.

  • Ved afmelding før kursusstart beregnes 20% af kursusafgiften i afmeldingsgebyr.

  • Ved afmelding efter kursusstart tilbagebetales kursusafgiften ikke.

  • Vi tager forbehold for datoændringer, slåfejl, sygdom hos underviser og lignende uforudsete begivenheder.

  • Vi forbeholder os ret til at udskyde eller aflyse arrangementet, hvis der er mindre end 6. tilmeldinger. 


  • Vi forbeholder os ret til at afvikle holdet online, såfremt regeringen/sundhedsstyrelsen laver restriktioner i forbindelse med forsamlingsforbud. Dette giver ikke ret til refundering af kursusgbebyr.


  • I forbindelse med de nye GDPR regler er vi forpligtet til at skrive og informere om, at vi opbevarer persondata i vores system (se nedenstående samtykkeerklæring).


    SAMTYKKEERKLÆRING:

    Med min tilmelding giver jeg samtykke til, at CEKTOS, kan indsamle og må behandle personfølsomme oplysninger om mig. Herunder mit navn, cpr-nummer, kontaktoplysninger og besvarelse af diverse spørgeskemaer. Behandlingsdata kan benyttes til forskning i anonymiseret form.

    Dette gælder i forbindelse med kurser og/eller behandlinger i klinikken og journalføring, samt den lovpligtige opbevaring af mine oplysninger.

    CEKTOS kan indhente personfølsomme oplysninger til internt brug i klinikken i henhold til ovenstående punkter, CEKTOS vil ikke nødvendigvis benytte sig af alle punkterne, men have mulighed herfor.

    Jeg har pligt til at tage kontakt til CEKTOS, hvis der skulle opstå nogle ændringer i form af navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.

    Jeg er klar over, at jeg kan rette, slette, ændre, blokere eller begrænse mine personfølsomme data og jeg er bekendt med at CEKTOS skal føre og opbevare min patientjournal ifølge sundhedsloven1i mindst 5 år. Denne journal kan jeg få indsigt i, men jeg kan ikke få foretaget ændringer heri.

    Jeg er indforstået med, at mit samtykke er en forudsætning for at kunne deltage på forløbet.

    Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke til indhentning / videregivelse af oplysninger, jf. Persondatalovens §38.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >